Indlæser
Juletur 2024
Dato og tid
Fredag d. 29. november 2024 kl. 18:00 til søndag d. 1. december 2024 kl. 12:45
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 21. november 2024 kl. 23:55
Sted
Saltruplejren,
Smithsvej 16,
3230 Græsted
Saltruplejren
Smithsvej 16
3230 Græsted
Juletur 2024
Arrangementsbeskrivelse
Hej familiespejdere, ulve, juniorer, tropsspejdere og seniorer
Så er det igen blevet tid til årets gruppe-juletur!
Vi skal, traditionen tro, til vores hytte “Saltruplejren”, der ligger i Gribskov. Weekenden kommer til at gå med sjove spejderaktiviteter krydret med en masse julestemning. Vi skal både være udendørs og indendørs.
FAMILIESPEJDERE:
Familiespejdere mødes lørdag d. 30. november kl. 09.15 på Ryparken station. Vi er tilbage igen samme sted lørdag kl. 15.15.
Vi håber på, at I vil hjælpe med kørsel frem og tilbage, så vi kan bruge mest mulig tid på at have det sjovt og mindst mulig tid på transport. Dette kan angives i tilmeldingen. Medbring derfor selv barnesæde til bil.
Ved tilmelding er det KUN spejderen, der skal tilmeldes og betales for.
Søndag er det muligt at deltage i lysgudstjeneste i Lundehus Kirke, uanset om man deltager på turen lørdag eller ej. Dette kræver ingen tilmelding. Se nedenfor.
ULVE:
Der er forskellige muligheder for at deltage på turen, afhængig af, hvor mange overnatninger, man har mod på.
Fredag - søndag (to overnatninger)
Vi mødes fredag d. 29. november på Ryparken st. kl. 18.00. Vi tager toget til hytten. Du skal have spist hjemmefra, men vi byder på lidt snacks inden sengetid.
Lørdag - søndag (én overnatning)
Vi mødes lørdag d. 30. november på Ryparken st. kl. 09.15. Vi håber på, at I vil hjælpe med kørsel frem og tilbage, så vi kan bruge mest mulig tid på at have det sjovt og mindst mulig tid på transport. Dette kan angives i tilmeldingen. Medbring derfor selv barnesæde til bil.
Uanset om man vælger én eller to overnatninger, afslutter vi turen søndag d. 1. december med lysgudstjeneste i Lundehus Kirke (se nedenfor).
Kun lørdag (ingen overnatninger)
Hvis dit barn ikke har mod på at overnatte endnu, kan man også nøjes med at deltage lørdag både med og uden forældre. Læs afsnittet “familiespejder” ovenfor.
JUNIOR/TROP/SENIOR:
Vi mødes fredag d. 29. november på Ryparken st. kl. 18.00. Vi tager toget til hytten. Du skal have spist hjemmefra, men vi byder på lidt snacks inden sengetid.
Vi afslutter turen søndag d. 1. december med lysgudstjeneste i Lundehus Kirke (se nedenfor).
Hvis du af en eller anden grund er forhindret i at deltage på hele turen, kan du også deltage enten lørdag til søndag eller kun lørdag. Læs afsnittet “ulve” ovenfor.
LYSGUDSTJENESTE OG FROKOST - SØNDAG D. 1. DECEMBER
Om søndagen deltager vi, som altid, i lysgudstjenesten i Lundehus Kirke kl 12. Her bærer spejderne (sammen med FDF’erne) lys og stjerner ind og tænder adventskransen. Arrangementet varer ca. 30-45 minutter. Efterfølgende er der frokost.
Familie og venner er meget velkomne til både lysgudstjeneste og frokost og behøver ikke at tilmelde sig særskilt - man dukker bare op.
Når man deltager i juleturen, deltager man som udgangspunkt også i lysgudstjenesten. Det er vores måde at afslutte juleturen på sammen.
Hvis man kun deltager om lørdagen på juleturen eller slet ikke deltager, er man stadig meget velkommen til lysgudstjenesten. Hvis man kun vil kigge på, skal man bare komme lidt i kl. 12, men hvis man gerne vil gå med lys eller stjerne, skal man komme kl. 11.15.
TILMELDINGSFRIST
Tilmeldingsfristen er onsdag d. 20. november.
Vi vil bede jer om at overholde fristen, da det giver vores frivillige ledere mindst muligt administrativt arbejde. Vi vil meget hellere bruge vores tid på at planlægge nogle fede aktiviteter til jeres børn!
PAKKELISTE (OVERNATNING)
Det skal du have med:
- Tørklæde og uniform (hvis du har)
- Tøj efter vejret (gerne flere lag, så temperaturen kan justeres)
- Skiftetøj
- Vandtætte sko (området kan godt være lidt mudret/sumpet afhængig var vejret)
- Hjemmesko (hytten har helt normal indendørs-temperatur, men der er fodkoldt)
- Toiletsager
- Nattøj
- Lagen
- Sovepose
- Evt. hovedpude
- Evt. tøjdyr
- Lommelygte
Det skal du lade blive hjemme
- Mobiltelefon
- Andet elektronisk udstyr
- Små genstande, som du er bekymret for at miste (fx smykker eller badges på tasken)
- Snacks (med mindre du har med til alle)
HYTTENS ADRESSE
Saltruplejren, Smithsvej 16, 3230 Græsted
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Kontaktinformation til arrangør
Lundehusspejderne
Lundehus Spejderne
Tlf: +45 61710053
kontakt@lundehusspejderne.dk
Kontaktinformation til arrangør
Lundehusspejderne
Lundehus Spejderne
Tlf: +45 61710053
kontakt@lundehusspejderne.dk